Kære 1f

Jeg savner jeres videoer - vil I ikke nok være søde at uploade dem?


Trine 

Dødedansen - Steffen, Nana, Rasmus og Stine Sofie

BILLEDANALYSE I DANSK

vi har i dag i dansk fået besked på at skrive en billedeanalyse, og derefter skrive det inde i vores klasses blog: 

Fra venstre af ser vi en meget utydelig djævel, som står med et blæseinstrument. Dernæst en djævel, en konge, en djævel, en biskop, en djævel, en adelsmand, en djævel, en bonde.

Der er djævler, fordi de er en anelse mere utydeligt end de andre og har horn.

Det er en konge fordi han har krone på. Biskoppen har en biskophat på. Det er en adelsmand pga. hans påklædning, og det samme med bonden, og så har bonden også en rive.

De holder alle sammen hinanden i hånden.

Dødedansen hentyder til ’Memento Mori’, som betyder husk døden. Det var kirkens emne dengang i 1480. De prøvede at skræmme folk med kalkmalerierne og deres historier om døden.

Farverne på billedet er rødlige, som kunne betyde rødt blod, Helligånd, Pinse(hvor Jesus blev åndelig), liv (de levende mennesker på billedet).

Djævlene er gule, fordi det er judas farve, forræderi, skinsyge, jalousi, misundelse, falskhed. Som djævlene indebærer.

Djævlene trækker de levende med ned i døden.

Landskab med Ikaros' fald

Billedanalyse

Pieter Brueghel (1525-1569) var en hollandsk kunstner, som blev kendt for sin grove og udannede måde at fremstille malerier på. Denne måde var langt fra moden, som havde rod i Italien. Man mener at han er født i nærheden af Breda nord for Antwerpen. Ifølge kilder, blev påstanden om, at han kom fra Antwerpen, sikret ved hans indskrivning i ’Lucasgildet’  i Antwerpen i 1551. De sidste år af hans liv blev tilbragt i Bruxelles, som følge af politiske instansers opløsning af de reformistiske kredse. De første tegninger, som er bevist, han har lavet, forestiller landskaber fra Italien. Disse tegninger bryder fuldstændig op med den normale måde at tegne på, i denne tid. Mange forvekslede hans saglighed med brutalitet, da han i stedet for at male ting der var guddommelige, brugte tid på bondeliv og folklore, men han tog også en ny metode til religiøse emne, skildrer bibelske hændelser i panoramiske scener, ofte set fra oven.

	Pierter Brueghel ”Ikaros Fald” 1558, Musées Royaux des Beaux- Arts, Bruxelles.

 

På billedet ses et landskab, med bjerge og en stor sø. I midten af billedet (centralt) ses en bonde med en hest for en plov. Denne mand er fremhævet med en rød skjorte, som er den eneste rene kulør (primørfarve) i billedet. Under bonden ses en fårehyrde med hans fåreflok og til højre nederst i billedet, ses en bonde. Han læner sig ud i vandet, måske for at hjælpe manden (som formodes at være Ikaros), der plasker rundt. I billedet fremgår også en del skove og kystbyer.Farverne er grønlige, beige, brune og blålige – dog afdæmpede. Der ses et par få røde farver også det gule ved den op- eller nedgående sol. Som oftest leder man efter centrale objekter i det gyldne snit, som består af 4 punkter. Hvis man indtegner denne på billedet, fremgår det at bonden befinder sig meget tæt på det gyldnesnits linie nr. 1, hans hoved er placeret hvor linie 1 & 4 krydses. Både bonden og fårehyrden er placeret i den midterste centrale del af billedet, hvor skibet også således er i den midterste kasse til højre. Disse ting, giver en bekræftelse på disse figurer og tings betydning i billedet.

 

Hvis man derudover indtegner de øvrige linier og bevægelsesformer, vil det tydeligt ses at næsten alle af de linier peger ind mod midten, altså mod bonden og fårehyrden. Udover det peger farverne også hen mod dem. Skibet har også en betydning, især på grund af dens størrelse og placeringen i billedet. Ikaros derimod er meget uvæsentlig i billedet, det er næsten kun titlen som bærer preg af ham.

Fortolkning.

Det vigtigste i livet er det jordnærem arbejdet og man må arbejde for føden. Alle personer på billedet, er almindelige mennesker. Ikaros spiller ingen rolle, og er anbragt helt i perifert. Dette passer godt på myten om ham, da det siges at hovmod står or fald og at man ikke skal flyve højere end vingerne kan bære. De største vinger man skal flyve med er skibets, da det er placeret på skibets mast, så det ligner vinger. Denne flyvning er acceptabel for tiden, da man stadig bliver på jordensoverfalde og ikke flyver så højt at vingerne brænder op. I myten tror folk at Ikaros er gud som flyver forbi, hvorimod at bonden og fårehyrden ikke lader sig blænde af det, og i stedet hjælper den fornødende mand op af vandet.

Udover dette, er billedet tegner i 1500-tallet, som bekendt er i renæssance perioden. I denne tid handlede det om genfødsel og at se tilbage på en bestemt periode, nemlig det gamle grækenland. Hvilket passer godt på myten om Ikaros, som fandt sted der og det handler om udvikling, som man også gjorde meget i, i renæssancen. Man satte mennesket i centrum, i stedet for gud. Og dette fremgår også meget tydeligt af billedets komposition. 

Kære (dag)blog

Kære (dag)blog

I dag tog alderdomshjemmet os alle sammen med på tur til Statens museum for kunst. Nu er jeg jo lidt af en haj til det med kunsten, så jeg sætter stor pris på sådanne ture. På min vandretur rundt i museet var der især ét maleri jeg blev bidt af. Det hed ”udsigt fra kunstnerens vindue’’ og var malet i 1825 af en karl ved navn Martinus Rørbye. Jeg har vedhæftet et fotografi af maleriet så i bedre kan følge resten af dette indlæg, men for en sikkerheds skyld får i alligevel lige en kort beskrivelse af det. Maleriet forestiller et vinduesparti hvori der står en masse forskellige ting og sager som f.eks. potteplanter, skulpturer, et bur hængende fra toppen af vinduet og et spejl lige midt i det hele. Alt det førnævnte ser man i mellemgrunden, og i forgrunden ser vi kun et bord med en åben bog på. I baggrunden uden for vinduet ser man en stor havn, hvor der ligger et stort skib til kajs. Jeg bed især mærke i de mange symboler maleren havde lavet omkring emnet indespærring. Blandt andet ser man et bur der hænger i toppen af vinduet, et ’’hegn’’ foran vindues-kanten og den lille plante til højre i vindueskarmen der er indespærret i et glasrør. Alle disse er jo tydelige tegn på fangenskab, og afholder kunstneren og beskueren fra at slippe ud i friheden. Ydermere er der også lagt meget vægt på flugt, eftersom at vinduet står åben, der er en skulptur af en fod i vindueskarmen (fod – løb – flugt?), bogen på bordet ligger stadig åben, hvilket indikerer at det er gået stærkt og der ligger et stort skib parat nede ved havnen.

Når jeg ser på dette billede kan jeg ikke lade være med at tænke på mit eget liv på hjemmet. Selvfølgelig er det ikke et decideret fængsel, og det er jo heller ikke fordi vi ikke har det fint nok. Men alligevel tager jeg engang imellem mig selv i at undre mig over hvor alt min frihed dog blev af. Størstedelen af tiden sidder jeg jo på enden på mit værelse, og selvom det da godt kan være jeg er ved at være en ældre dame, betyder det jo ikke at jeg ikke har nogen trang til at komme ud og opleve verden. Jeg savner dengang man ikke var bundet af et behov for hjælp fra andre til de mest basale ting, og jeg kunne nu godt tænke mig at leve de par år jeg har tilbage i så stor frihed som det er mig muligt. Jeg er vis på at Martinus Rørbye havde det på samme måde som mig da han malede dette maleri, at han var splittet imellem hjemmets tryghed og det spændende ved det fremmede.

Men det var alt hvad jeg havde at skrive om i dag, og nu håber jeg i har fået lidt stof til eftertanke det næste stykke tid. Det har jeg i hvert fald.

En bjergbestigerske.

Kvinde, stok, tøj - nederdel, bluse, jakke, hat; mandligt. 
Hånden placeret i siden, langt, løst, rødt hår; Feminint touch. 
Bjerge, skyer, gråt, overskyet, uro, harmoni; oprør.

Kvinden står lænet op ad en stok og dermed holder hun også sig selv oppe - altså læner sig op ad sig selv men samtidig symboliserer stokken det mandlige. Som vi kan se støtter hun sig op af den men samtidig er stokken i skygge dvs. at hun har brug for at støtte sig op af en mand men at hun stadig er den der fører sig frem, den der står i spidsen med en mand bag sig til at støtte op om sig. Modsat de normer der var i denne tidsperiode hvor man havde et billede af kvinden som en person der stod i skyggen af manden og kun talte når hun, sjældent, blev spurgt om noget og ellers bare var det kønne ansigt at kigge på.   . Hun er i harmoni med sig selv og det ser man blandt andet ved den trekant hun danner med stokken som symboliserer harmoni.
Bjergene og skyerne i baggrunden vækker uro, noget uharmonisk lægger bag hende. Hun står foran det urolige, hun ser ikke oprørt ud, hun har altså ikke fået øje på det og hun ser ikke tilbage. Hun kigger fremad mod udviklingen, lægger al postyret bag sig. 
Hendes tøj er meget stort og maskulint -> det skjuler alle hendes former, bortset fra at hun holder hånden i hoften som på den måde fremtvinger hendes kvindelige former. Det at hun skjuler formerne kan betyde at kvinderne i al almindelighed ikke længere, modsat tidsperioden, skulle være det kønne ydre uden anden form for indhold men derimod skulle fremstå som det hele.
Hendes lange røde hår er bundet i en fletning eller noget lignende men sidder dog meget løst. Da langt hår symboliserer kvindelighed kan vi tolke det let bundne hår som et oprør mod at kvinderne blev holdt tilbage, blev låst inde i sig selv og passet meget på i den forstand at de var simple genstande. Her viser håret hvordan hun er sluppet en anelse mere fri end hvad tiden ellers bød hende. 

J. F. Willumsen som er kunstneren bag dette billede havde mange talenter inden for de kunstneriske områder men fokuserede mest på malerkunsten.
Willumsen som gik meget op i at sætte problemerne i tidens samfund under debat, resulterede i at han var en af Pionerene bag det moderne gennembrud i dansk kunst omkring slutningen af 1800-tallet.

Den Hellige Teresas ekstase

Dagens udfordring var, at vi skulle formidle et PowerPoint show til et blogindlæg. Derfor vil vores blogindlæg være fyldt med lækre analyser af den smukke barokke skulptur; Den Hellige Teresas Henrykkelse/ekstase (1647-1652)

Skulpturen er lavet af Giovanni Lorenzo Bernini (7. december 1588 – 28. november 1680), som var italiensk billedhugger, akitekt, maler. Han højde punkt som skulptør, var netop denne skulptur. Den er i Cornaro-kapellet i kirken Santa Maria della Vittoria på Quirinalen i Rom. Skulpturens motiv er en episode, som den spanske karmeliternonne, mystiker og reformator; Teresa af Ávila beskrev i sin selvbiografi. En engel viste sig for hende og gennemborede hendes hjerte med den guddommelige kærligheds pil.

Denotation (hvad man ser på billedet): Man ser to personer, som er let påklædt. Den ene er en mandlig engel med vinger, (tv.), og en kvinde, Teresa (th.), som ligge halvvejs nedfor for englen. Englen holder i højre hånd en pil, pegende ned mod Teresa. Englen smiler, mens Teresa lukker øjnene og har munden halvt åben. Desuden skal vi lægge mærke til det ’’lys’’ der kommer ned fra oven. Hvis man kommer tættere på, er det tydeligt at se, at Giovanni Lorenzo Benini har lagt mange kræfter i netop denne skulptur – man kan nemlig se hver en bølge i håret og de små fine detaljer er fuldført.

Konnotation (hvad kan det betyde/fortolkning): Umiddelbart virker det som om, at englen vil gøre Teresa ondt. Det er dømt udefra hendes stilling og ansigtsudtryk. Historien går dog også på, at det er en kærlighedspil. Måden som de to personer står på, kan hentydes til, at der er noget erotik indblandet. Navet på skulpturen: Teresas ekstase, har også seksuelle undertoner. Lyset, som kommer ned ovenfra, kan betyde at de har Guds velsignelse, og at Gud er med eller kigger på dem. Kamelittermunke/nonner havde kun hvidt tøj på ved fest dage. Dette underbygger også, at engelen ikke vil gøre Teresa noget ondt.

Perspektivering: Skulpturen er lavet i den romerske Barok, som var kendt for at være stort, voldsomt og dramatisk. Det var ofte kirkelige /religiøse situationer. Og ofte var der bevægelse i billederne/skulpturerne.

Ha’ en fortsat god dag,

Louise, Pernille, Josefine og Celina