En bjergbestigerske.

Kvinde, stok, tøj - nederdel, bluse, jakke, hat; mandligt. 
Hånden placeret i siden, langt, løst, rødt hår; Feminint touch. 
Bjerge, skyer, gråt, overskyet, uro, harmoni; oprør.

Kvinden står lænet op ad en stok og dermed holder hun også sig selv oppe - altså læner sig op ad sig selv men samtidig symboliserer stokken det mandlige. Som vi kan se støtter hun sig op af den men samtidig er stokken i skygge dvs. at hun har brug for at støtte sig op af en mand men at hun stadig er den der fører sig frem, den der står i spidsen med en mand bag sig til at støtte op om sig. Modsat de normer der var i denne tidsperiode hvor man havde et billede af kvinden som en person der stod i skyggen af manden og kun talte når hun, sjældent, blev spurgt om noget og ellers bare var det kønne ansigt at kigge på.   . Hun er i harmoni med sig selv og det ser man blandt andet ved den trekant hun danner med stokken som symboliserer harmoni.
Bjergene og skyerne i baggrunden vækker uro, noget uharmonisk lægger bag hende. Hun står foran det urolige, hun ser ikke oprørt ud, hun har altså ikke fået øje på det og hun ser ikke tilbage. Hun kigger fremad mod udviklingen, lægger al postyret bag sig. 
Hendes tøj er meget stort og maskulint -> det skjuler alle hendes former, bortset fra at hun holder hånden i hoften som på den måde fremtvinger hendes kvindelige former. Det at hun skjuler formerne kan betyde at kvinderne i al almindelighed ikke længere, modsat tidsperioden, skulle være det kønne ydre uden anden form for indhold men derimod skulle fremstå som det hele.
Hendes lange røde hår er bundet i en fletning eller noget lignende men sidder dog meget løst. Da langt hår symboliserer kvindelighed kan vi tolke det let bundne hår som et oprør mod at kvinderne blev holdt tilbage, blev låst inde i sig selv og passet meget på i den forstand at de var simple genstande. Her viser håret hvordan hun er sluppet en anelse mere fri end hvad tiden ellers bød hende. 

J. F. Willumsen som er kunstneren bag dette billede havde mange talenter inden for de kunstneriske områder men fokuserede mest på malerkunsten.
Willumsen som gik meget op i at sætte problemerne i tidens samfund under debat, resulterede i at han var en af Pionerene bag det moderne gennembrud i dansk kunst omkring slutningen af 1800-tallet.